Er du mand nok til en ferie med fokus på afslapning?

Når vi mænd skal på ferie, så afgøres valget af ferietype sikkert på baggrund af flere overvejelser. Rejser vi alene eller med familien? Skal vi på eventyr uden faste rammer og forudbestilte overnatningssteder? Eller er vi ude efter en optimal bekymringsfri ferieoplevelse krydret med gode oplevelser? Er du til det sidste, vil du sikkert sætte pris på et ferieophold, hvor det meste allerede er inkluderet i rejsens pris! Ferieformen all inclusive gør din ferie nemmere og vil uden tvivl gøre det lettere at fokusere på at slappe af. Det er ovenikøbet perfekt for både store og små selskaber – med og uden børn.

God mad og drikke

En del af all inclusive begrebet indbefatter typisk al mad og drikke på det valgte hotel eller resort. De fleste steder tilbyder et bredt udvalg, så alle i familien kan nyde opholdet uden at spekulere på hvor næste måltid skal indtages. Et stort ferieresort råder ofte over ikke bare flere pools og mange aktivitetsmuligheder, men også flere restauranter med et spændende menukort eller lækre buffeter. Da måltiderne og drikkevarerne jo er inkluderet i prisen, behøver du heller ikke tænke på at huske tegnebogen, når du bliver sulten. Der findes heldigvis mange luksuriøse hoteller i hele verden, der gør det muligt at vælge ”alt inkluderet”. Du bør dog huske lidt kontanter til drikkepenge, især i de lande hvor drikkepengene forventes at være en del af de ansattes løn.

All inclusive kan vælges på flere måder

Niveauet af hvor meget der er inkluderet kan variere. Det kan hænge sammen med om det er et tre, fire eller femstjernet hotel. Nogle steder er det en normal del af opholdet og vil som standard være indregnet i opholdsprisen, mens det andre steder måske kan tilkøbes som en tillægspakke. Spørg dit rejsebureau om mulighederne, når du bestiller din rejse.