Er du ikke normalt typen der går i jakkesæt til daglig, men er du nået en alder hvor det er passende at have et godt jakkesæt hængende i garderoben?
Her finder du tips til hvordan du vælger dit første jakkesæt der er dèt helt rigtige af slagsen. Skal du købe ét jakkesæt, der skal passe til forskellige lejligheder, så er det vigtigt at du vælger rigtigt.
1. Vid hvad du skal kigge efter
Har du brug for et jakkesæt til mere formelle lejligheder som gallafester, bryllupper og vigtige møder eller er det noget mere casual du er ude efter? Noget der siger “jeg ser godt ud, men jeg prøver ikke for hårdt”? De to elementer der generelt siger noget om hvor fancy et jakkesæt er reverserne og lommerne. Smallere reverser er mere elegante, hvor bredere reverser er mere business-agtige.
Hvad angår lommer så er standarden lommer med flapper eller indvendige lommer, hvor lommer der er syet udenpå jakken giver en lidt mere tilbagelænet stil.
2. Kend de 3 standardfarver for jakkesæt
Når det kommer til valget af farver er der en nem guideline: Grå er universelt, godt til business og sjov, og udstråler at du er en ærlig, god mand. Blå er mere sporty og ikke så dystert. Sort er no go, med mindre du vil klæde dig på som en butler eller en bedemand. Hvis du godt kan lide lidt mønster og synes at ensfarvet er for kedeligt, kan du vælge sildebensmønster eller diskrete tern.
Lysegrå jakkesæt er mere vovede, hvor mørkegrå er mere konservative.
3. Få dit jakkesæt skræddersyet
Selv som du så er James Bond, bliver du nødt til at få dit jakkesæt syet til på den ene eller anden måde. Sandsynligvis skal du have enten ærmer eller bukseben kortet af. En lille hemmelighed som ikke mange kender er, at de fleste brands laver ærmer og bukseben lidt for lange. Årsagen? At passe så mange mænd ind i standardmål som muligt.
Den gyldne regel er at du altid kan trække fra, men aldrig lægge til, så brands’ne forventer at du selv fintuner dit eget look ved at besøge din lokale skrædder eller lade tøjbutikken om at sy jakkesættet til. Når du går til skrædderen, skal du sørge for at have de rigtige sko på og en langærmet skjorte med flipper. Sig til ham, at du vil have en halv tomme skjortemanchet at vise frem og en lille sprække mellem bukseben og sko.
4. Vær ikke bange for at gribe til pungen
Første gange du køber et jakkesæt skal du bruge så mange penge på det som du har råd til. Du kan altid tilpasse og style dit jakkesæt senere for at give det endnu mere swag. Det er normalt for en rigtig mand at investere så meget som muligt i sit første jakkesæt, som kan bære én fra møde til møde, bryllup til bryllup og fest til fest. Forvent at bruge fra 4.000 – 6.000 kr. på jakkesættet og 500 – 1.000 kr. på skrædder efterfølgende.
Hvis dit jakkesæt passer over skuldrene og ærmer og bukseben har den rette længde, så er du allerede langt foran de fleste! Et sidste godt tip er at udskifte standard-knapperne, som ofte er af plastik og ærligt talt ikke særlig stilede. Køb knapper af ægte bøffelhorn. På den måde kan du tage et billigt jakkesæt op i en anden liga på en nem måde.
Det hele ligger i detaljen.