Undersøgelser viser, at cirka 50% af den danske befolkning oplever problemer med dårlig ånde. Og her er der ikke tale om den morgenånde, som er helt normalt at vågne op med efter en god nattesøvn, og som forsvinder igen efter at have børstet tænder.
I stedet er der tale om dårlig ånde i et så voldsomt omfang, at det ikke kun er hæmmende for personen, det kan også være ubehageligt for kolleger, venner, familie og andre i ens nære omgangskreds.
Men hvorfor får man dårlig ånde? Og hvad er det bedste middel mod dårlig ånde? Alt det og meget mere gennemgår vi i denne artikel, hvor vi blandt andet kommer ind på, hvordan du med zinktabletter, pebermynteolie-kapsler og den rigtige mundhygiejne kan gøre dit for at komme dårlig ånde til livs.
11 gode råd mod dårlig ånde
Der er meget, du selv kan gøre for at undgå og forebygge dårlig ånde. Et godt råd mod dårlig ånde er at sørge for, at man besøger sin tandlæge 1-2 gange årligt. Hos tandlægen kan du få dine tænder renset i dybden, og eventuelle sygdomme eller skader, der kan forværre din ånde, opdages og behandles.
Men de årlige tandlægebesøg er langt fra det eneste, du kan gøre for at komme stanken af “rådne æg” ud af munden til livs. Og med det i tankerne får du her nedenfor vores 11 bedste råd mod dårlig ånde.
1. Børst og rens tænderne
Det absolut bedste middel mod dårlig ånde er god mundhygiejne, da det kan hjælpe med at holde bakterierne i skak og forhindre en stor produktion af de ildelugtende svovlgasser. Så børst dine tænder grundigt to gange om dagen (morgen og aften) og brug tandtråd mindst et par gange om ugen for at fjerne alle madrester mellem tænderne.
2. Skrub tungen
Tungens overflade giver gode vækstbetingelser for bakterier. Derfor er det en god idé at skrubbe din tunge ren med tandbørsten hver dag. Alternativt kan du købe en tungeskraber beregnet til formålet.
3. Spis sure frugter
Citrusfrugter med en lav pH-værdi gør miljøet i munden surt, og det er genialt, når det kommer til at forebygge dårlig ånde. Et surt miljø svækker nemlig bakteriernes evne til at nedbryde proteiner og danne svovlgasser. Spis derfor gerne citron, pomelo, mandarin, lime eller andre citrusfrugter. Men lad være med at overdrive, da syren i disse frugter kan skade emaljen og tænderne.
4. Tag pebermynteolie mod dårlig ånde
Pebermynteolie er et af de bedste midler mod dårlig ånde, hvis årsagen til lugten er problemer med maven og fordøjelsen, da pebermynte kan hjælpe med at mindske lugten og dermed give dig bedre ånde.
Et kosttilskud med pebermynteolie giver dig heldagsbeskyttelse mod dårlig ånde, og er et praktisk alternativ til sugetabletter og tyggegummi, når du vil forebygge eller slippe af med den hæmmende lugt ud af munden. Køb pebermynteolie-kapsler mod dårlig ånde med 100% tilfredshedsgaranti her.
5. Tyg (sukkerfrit) tyggegummi
Et tyggegummi i munden hjælper med at stimulere spytproduktionen og skyller bakterier ud. Men sørg for, at du gnasker løs på sukkerfrit tyggegummi, så du ikke skader dine tænder.
6. Zink mod dårlig ånde
Du har måske hørt, at zink er effektivt mod dårlig ånde. Det er faktisk korrekt, og der er intet magisk over det. Hvis din dårlige lugt ud af munden skyldes svovlbrinteforbindelser, kan zink nemlig bidrage til at eliminere den. Det skyldes ifølge undersøgelser, at zink påvirker svovlbrinteforbindelser i mundhulen. Derudover kan zinkmangel give dårlig ånde. Så sørg for at indtage nok zink. Køb zinktabletter her.
7. Undgå disse fødevarer
Nogle fødevarer har generelt bare en tendens til at give dårlig ånde, og hvis du i forvejen lugter ud af munden, er det en god idé at undgå disse. Her kan især anbefales at undgå hvidløg, kaffe, karry, fed mad og mælkeprodukter, da det kan give dårlig ånde.
8. Hold spytproduktionen i gang
Spyt er et helt naturligt middel mod dårlig ånde, da det hjælper med at skylle bakterier og svovlgasser væk fra munden. Så sørg for at drikke og spise med jævne mellemrum, da det stimulerer spytproduktionen.
9. Undgå bakteriedræbende stoffer
Mange tandlæger anbefaler, at man ikke bruger mundskyl eller tandpasta med bakteriedræbende stoffer som eksempelvis klorhexidin. Det skyldes, at et overforbrug på sigt kan skabe resistente mundbakterier, hvilket blot kan forværre problemet med lugtgener ud af munden. Brug derfor tandpasta og mundskyl med zink, da det effektivt kan reducere den dårlige lugt.
10. Mælkesyrebakterier mod dårlig ånde
En ubalance i fordøjelsen kan give dårlig ånde fra maven, og derfor kan mælkesyrebakterier og probiotika være et godt middel mod dårlig ånde. Det skyldes, at de gode mælkesyrebakterier kan hjælpe med at skabe en mave i balance og dermed bidrage til at forebygge oppustethed og forstoppelse, som desværre har en tendens til at føre til dårlig lugt både ‘nedenud’ og ‘ovenud’.
Så spis A38 og cultura, samt syrnet kål, sojabønnepasta og kefir for at øge dit indtag af mælkesyrebakterier. Alternativt kan du tage et decideret kosttilskud med mælkesyrebakterier, som kan hjælpe dig med at få en mave i balance. Køb Bio Culture med probiotika her.
11. Stop med at ryge og drikke sodavand
Et rygestop kan også være et effektivt middel mod dårlig ånde. Undersøgelser viser nemlig, at rygere oftere får parodontitis (tandkødsbetændelse) samt danner flere af de svovlholdige gasarter, der skaber den hæmmende lugt ud af munden.
Hvad er det bedste middel mod dårlig ånde?
Det bedste middel mod dårlig ånde er ganske enkelt at børste tænderne hver morgen og aften, tage til tandlægen for at få en tandrens et par gange om året samt at bruge tandtråd regelmæssigt.
Forklaringen på dette er simpel; den primære årsag til dårlig ånde skal findes i munden, og tandkødssygdomme, huller i tænderne og andre tandrelaterede problemer er de helt store syndere, når det kommer til at lugte ud af munden.
Men hvis du gerne vil gøre noget for at både forebygge eller behandle lugten ud af munden, er der andre midler mod dårlig ånde, som du kan tage i brug, og som du kan købe direkte i håndkøb uden at skulle besøge apoteket eller tandlægen.
Et af de bedste midler mod dårlig ånde er pebermynteolie-kapsler, som giver dig helddagsbeskyttelse mod dårlig ånde. Pebermynteolie ender nemlig i maven, og kan derfor bidrage til at reducere lugtgenerne og dermed give dig bedre ånde.
Pebermynteolie stabiliserer maven og gør, at din udåndingsluft kommer til at dufte behageligt af pebermynte hele dage. Det er dermed et praktisk alternativ til sugetabletter og tyggegummi. Køb pebermynteolie-kapsler mod dårlig ånde her.
Selvom det lyder klamt, kan dårlig ånde skyldes forstoppelse og en ophobning af afføring i fordøjelsessystemet, som giver en ildelugtende udåndingsluft. Derfor er et kosttilskud med mælkesyrebakterier et andet godt middel mod dårlig ånde, da det hjælper med at fremme de gode bakterier i maven og give en mave i balance, så du undgår forstoppelse og dårlig ånde som følge af maveproblemer. Køb Bio Culture med probiotika med 100% tilfredshedsgaranti her.
Slutteligt er det værd at nævne, at zink kan gøre underværker, og er et fantastisk middel mod dårlig ånde. Et symptom på zinkmangel er netop, at man kan komme til at lugte ud af munden. Men det er ikke forklaringen på, at zink er et genialt middel mod dårlig ånde.
Zink har nemlig en unik evne til at binde de svovlforbindelser, som bakterierne skaber i munden, når de fortærer de madrester, som lever i mundhulen. Derfor kan det anbefales at bruge tandpasta eller mundskyl med zink.
Alternativt kan du tage en daglig zinktablet, som ud over at være et godt middel mod dårlig ånde, har en vigtig betydning for dit immunforsvar, normal knogledannelse, din kognitive funktion, fertilitet og reproduktion, omsætning af A-vitamin samt synet. Køb zinktabletter her.
Hvad er dårlig ånde?
På fagsprog kaldes dårlig ånde “foeter ex ore”, som oversat på dansk betyder “stank fra munden”. Og det er netop det, dårlig ånde er. En ubehagelig lugt fra munden eller næsen.
Dårlig ånde er en helt normal tilstand, og de fleste af os lider af det om morgenen. Den såkaldte morgenånde forsvinder dog for de fleste hurtigt, efter man har børstet tænder eller spist morgenmad.
Men dårlig ånde er ikke kun isoleret til morgenånde. Det kan også være et mere eller mindre permanent problem, hvilket undersøgelser også bekræfter. Faktisk lider cirka 50% af alle danskere af dårlig ånde i en sådan grad, at det hæmmer dem i deres hverdag.
Hvorfor får man dårlig ånde og hvad skyldes det?
Årsagen til dårlig ånde skal i de fleste tilfælde findes i munden. Det kan skyldes alt fra bakterier i tandkødslommer, på tungen eller utætte fyldninger, der danner svovlforbindelser, som giver dårlig ånde.
Men fordøjelsesproblemer samt sygdomme som diabetes eller bihulebetændelse kan ligeledes give dårlig ånde. Det er med andre ord et komplekst problem med mange potentielle årsager.
Dog er nogle årsager til din ubehagelige lugt ud af munden mere almindelige end andre, og her nedenfor kan du se de mest almindelige årsager til dårlig ånde.
Dårlig mundhygiejne: Er en af de mest almindelige årsager til dårlig ånde. Ophobning af bakterier langs tandkødet, i dybe huller i tænderne eller i tandkødslommer kan gå i forrådnelse, hvorefter der kan dannes ildelugtende svolbrinteforbindelser.
Parodontose og tandkødsbetændelse: Øger risikoen for dårlig ånde. Derfor er det en god idé at få renset dine tænder, hver gang du er til tandlæge.
Dehydrering og sult: Kan give dårlig ånde fra maven og det påvirker ligeledes din spytproduktion, og kan dermed føre til en øget bakterietilvækst i munden. Spyt har antibakterielle egenskaber, og derfor er det en god idé at sørge for at spise og drikke rigeligt med væske i løbet af dagen, da det kan hjælpe med at holde den dårlige lugt ud af munden væk.
Mandelpropper: Er en sygdom, hvor der dannes ildelugtende hvide “propper” i svælget, som du ofte selv kan ‘poppe’ med en tandbørste. Hvis du er uheldig, kan du får kronisk betændelse i mandlerne, som skal fjernes, hvorefter problemet med den ildelugtende ånde ophører.
Fordøjelsesproblemer: Kan give dårlig ånde fra maven. Et eksempel kan være ubalancer i mavebakterier, som kan føre til, at maden ikke bliver nedbrudt godt nok. Det kan føre til forstoppelse og oppustethed, som fylder dine tarme op med afføring. Og selvom det ikke lyder lækkert, kan de overfyldte tarme altså føre til dårlig ånde. Her kan et godt råd være at tage et kosttilskud med probiotika/mælkesyrebakterier, da det kan hjælpe dig med at skabe en sund balance mellem bakterierne i maven og fordøjelsessystemet.
Rygning og mad: Hvidløg, mælkeprodukter og fed mad kan føre til lugt ud af munden. Rygere har også en tendens til at have dårlig ånde. Det skyldes primært, at man udånder tobakslugt længe efter, at man har taget sit sidste hiv af en cigaret.
Alkohol: Er dehydrerede, og nedsætter din spytproduktion, hvilket kan føre til, at man begynder at lugte ud af munden.
Sygdom og medicin: Sukkersyge, mandelpropper, irritabel tyktarm og mavekatar kan potentielt give dårlig ånde. Derudover har lægemidler til behandling af depression og andre mentale lidelser samt hjertekarsygdomme, lidelser i fordøjelsessystemet, beroligende medicin og sovepiller ofte dårlig ånde som bivirkning.