Hvis du søger et par gode råd til, når bilen skal på værksted, så har vi her samlet et par tips der kan hjælpe dig, når der skal vælges og bruges automekaniker til eftersyn eller reparation.
At vælge værksted til eftersyn af bilen er heldigvis ganske frit. Der kan dog i forhold til garanti og reklamationsret, være guidelines som skal følges i forhold til producentens anvisninger. Hvis du har tegnet en serviceaftale, så er denne selvfølgelig afgørende for valg af mekaniker. Men ifølge EU lovgivningen er det dog blevet frit at vælge et værksted som Skelby Autoværksted der dækker Glumsø og Næstved eller i dit lokalområde, så længe bilproducentens anvisninger for serviceeftersyn følges.
Serviceeftersyn på værksted?
Hvis du skal have serviceeftersyn efter de foreskrevne kilometertal, som ofte er pr. 15.000 km. men varierer mellem 10.000 til 30.000 km. alt afhængig af mærker, så skal du ikke nødvendigvis bruge bilproducentens autoriseret autoværksteder. Det har producenter ikke krav på, så du kan sagtens bruge et uautoriseret værksted og stadig beholde garantien. Problemet er dog, at ved eventuel tvist så skal du bevise, værkstedet har overholdt producentens anvisninger for serviceeftersyn.
Hvilke typer af serviceeftersyn skal du ofte have foretaget? Der findes forskellige typer eftersyn:
- Lille Eftersyn: Her får du tjekket olieservice, som er obligatorisk ved både det lille som store eftersyn. Her gælder det udskiftning af olie og oliefilter. Det lille eftersyn inkluderer også tjek af lys, lygter, instrumenter, visker, dine dæk i form af dæktryk og slid på dæk, styretøjet, undervogn, udstødning, bremser og generelt vurdering.
- Stort eftersyn: Alle de ting der bliver tjekket ved det lille eftersyn, gør sig også gældende ved det store eftersyn. Ikke hver gang, men ved et stort eftersyn kan du have brug for skift af kølervæske og bremsevæske. Bremserne bliver adskilt og renset, ligesom pollen- og brændstoffilter bliver skiftet.
Ekstra tillægsgaranti?
Har du en tillægsgaranti på din bil? Her findes der forskellige typer alt afhængig af, hvilket autoriseret værksted der har solgt det med for at holde dig som kunde. Her kan det være en motorgaranti, som giver dig garanti ved nedbrud af gearkasse eller motor. Det kan også være en vejhjælp, helt ligesom en tillægsgaranti kan dække over andre ydelser.
Pris?
En regning fra autoværksted er ofte lige ud af landevejen. Her står anført antal timer der er brugt, og pris på olie, filtre, ventiler eller andet som er blevet skiftet.
Ved eftersyn hos nogle autoriseret autoværksteder kan du støde på en fastpris ligegyldigt hvor mange eller få timer der er brugt.
Det er værd at tjekke hvilket type afregning som værkstedet bruger, inden du kører din bil over rampen. Alternativt kan du også tjekke diverse anmeldelses sider, for der findes værksteder som måske er lidt for hurtige til at skifte ting, som måske ikke burde eller er aftalt, skal skiftes.
Klager?
Hvis der er tvist om regningen, hvilket kan skyldes mangelfuld reparationer, vil du selvfølgelig gerne have at det laves uden beregning. Her ligger bevisbyrden ved dig, og derfor skal du som det første, gøre værkstedet opmærksom på problemet med det samme og ikke vente.
At du kan have krav på afslag i prisen, hvis fejlen ikke bliver udbedret, kan dog være en langsommelig og måske endda omsonst opgave. Du har dog ifølge loven krav på afslag, hvis du gør opmærksomhed på problemet, og værksted efter et par gange ikke er i stand til at udbedre eventuelle fejl og mangler.
Du kan også hæve aftalen om reparation hvis værkstedet ikke er færdig til tiden, som selvfølgelig kun skal tages i brug ved særlig slemme tilfælde af forsømmelse.