Knust beton bruges på samme måde som stabilgrus og har stort set de samme egenskaber. Skal du anlægge en indkørsel eller en terrasse, er knust beton et godt og billigere alternativ til stabilgrus.
Hvis du læser med herunder, vil du blive klogere på knust beton og finde ud af, om det er det rigtige valg for dig, og hvad det kan i forhold til stabilgrus eller andre alternativer af samme slags. Find svar på de oftest stillede spørgsmål i teksten herunder.
Hvor store stykker kommer knust beton i?
Selve produktet er i sig selv en fordel, fordi det er en genbrugsprodukt, der fremstilles af beton fra byggepladser og nedrivninger.
Det knuses til passende skærver og kan bruges som erstatning for eksempelvis stabilgrus under flisebelægninger.
Fordi det er et genbrugsprodukt, er det ikke naturlig fremkommende og kan ikke på samme måde sorteres.
Når du bestiller beton vil du derfor som udgangspunkt skulle vælge en gennemsnitlig størrelse på stykkerne, og de hedder oftest 0-32 mm.
Når der skrives, at det ikke er muligt at sortere det på samme måde, betyder det, at de store stykker beton skal knuses og bearbejdes, inden de sælges videre, og derfor hele tiden kan knuses mindre eller finere, hvis der er behov for det. Modsat fremkommer stabilgrus naturligt og er lettere at inddele i størrelse.
Fordi materialet ikke på samme måde som stabil grus består af forskellige størrelser sten og sand, så er det endnu vigtigere, at du sørger for at få stampet eller vibreret det sammen, inden du lægger dine fliser, så belægningen ikke synker sammen, når den tages i brug.
Hvor meget knust beton skal jeg bruge?
Alt efter, hvor meget den belægning, der skal ovenpå betonen, skal kunne holde til, skal du lægge et tilsvarende højere lag knust beton under.
- Til terrasse: mindst 10 cm.
- Til indkørsel: mindst 25 cm.
- Til belægning, der skal kunne holde til større køretøjer: mindst 30-35 cm.
Nu kan du hurtigt regne ud, hvilken mængde du skal bruge for at opnå de rigtige højde på laget under din belægning.
Hvor kan jeg købe knust beton?
Det kan betale sig at researche lidt inden du bestiller, for der kan være mange penge at spare alt efter, hvor du køber.
Vi anbefaler at tjekke udvalget online, da det er her er lettest at finde det gode udbud i dit lokalområde.
Der er kæmpe forskel på, hvad det koster at købe knust beton. Priserne afhænger blandt andet efter, om du selv vil stå for at hente og køre din levering, eller om den skal køres til din bolig og læsses af med enten tippelad eller grab.
På samme måde skal du også regne ud, om du skal have 1 ton eller 50 ton, for som regel bliver prisen/ton billigere, jo mere du køber.