Forårets og sommerens trends er en blanding af klassisk tweed, glitter, glimmer og korte længder. Vælg mellem de nyeste herretøjstendenser, og gå foråret i møde i festlige outfits. Her dykker vi ned i 5 af de hotteste herretrends for 2024. Alle de nyeste trends kan findes online og live. Du finder præcis de items, du vil investere i til forårs- og sommermoden 2024.
Dyreprint
Dyreprint i alle afskygninger har eksisteret inden for damemode længe, men nu finder vi det altså også inden for herremode i forårs- og sommerkollektionerne i 2024. Lige fra skjorter, frakker til toppe. Urban jungle til mænd! Så spring ud i foråret med et leopard, slange eller zebra-tryk. Grrr, det bliver vildt!
Mikro-shorts
Til sommer skal du hoppe i et par meget korte shorts. Trenden med korte shorts fortsætter nemlig ind i sommeren. Mikro-shorts er altså stadig et hit. Du finder både højtaljede shorts, som er meget korte og mini-shorts, som er så korte, at låret er helt bart. Uanset hvilken model du vælger, så kan du være sikker på at være med på trenden. Og er korte shorts slet ikke dig, så kan du trøste dig med at nogle designere også er blevet trætte af den korte model og har skabt et par baggy shorts med længde.
Glitter & glimmer
Designerne fra de store modehuse viste masser af glitter og glimmer i deres forårs- og sommerkollektioner. Lige fra sorte, grå og sølv pallietter til glitter poloshirts. Så spice din garderobe op med masser af glitter til sommer for et festligt udtryk. For et samlet look kan du sagtens hoppe i både glitter foran og forneden med en glitter-top og et par glitterbukser.
Tweed
Tweed har længe været populært i dame-moden og er altså nu også rykket ind hos herrerne. Det vævede stof er populært i forårs- og sommermoden, hvor du kan finde det som todelt jakkesæt, oversized jakker eller lækre tykke skjorter. Hop i de klassiske tern for et smart look – lån eventuelt din bedstefars gamle tweed-jakke!
Jumpsuit
Hvis du er træt af at skulle tage stilling til dit tøjvalg og er på udkig efter en nem løsning, som samtidig er med på trenden – så kan du hoppe i en jumpsuit. Det er nemlig det perfekte valg, når du går efter en let løsning, som samtidig er klædelig. Der var flere modeller af jumpsuiten i dette års kollektioner lige fra en heldragt i en enkelt mørk farve til rødt læder, mens andre var i dyreprint og løstsiddende.
Hvis disse tendenser er lidt for vilde til dig. Så kan du kombinere en klassisk tweedjakke med nedtonet polo eller hoppe i et par højtaljede mikroshorts med en enkelt top eller tshirt – og så er du stadig med på sommerens tendenser. Mode er jo heldigvis individuelt, så pluk og match de tendenser, som du finder smarte og miks dem med din nuværende garderobe. Rigtig god sommer!