Sådan bliver du lækker, mand

lækker mand

Denne artikel er sponsoreret af de i artiklen nævnte firmaer og skal betragtes som reklame.

2016 er slut, og 2017 har gjort sit indtog. Måske er 2017 året, hvor du har besluttet, at nu skal singlelivet være slut? Det kan også være, at du allerede har en kæreste, men at du er faldet lidt for meget af på den hen over julen og derfor ønsker, at der skal ske lidt nyt. Det er både godt for dig selv og dine medmennesker, når du føler dig lækker og tilpas, for ikke nok med at du ser godt ud, så afspejler din opførsel også dette, mere end du aner. Der er masser af ting, du kan gøre for at blive lidt ekstra dejlig at se på, og selvom det også er en individuel sag, så får du nogle tips her!

Plej dig selv

I en undersøgelse foretaget for et års tid tilbage stod det klart, at den ting, kvinder er mindst tiltrukket af ved mænd, var beskidte negle og hår i næsen. Uanset hvor dejligt det er at rende i joggingbukser dag ud og dag ind, så er det altså desværre ikke det, kvinder tænder på – i hvert fald ikke før I har kendt hinanden lidt længere end et par uger. Så plej dig selv, rens dine negle, brug en næsehårstrimmer, husk deodoranten og find gerne en lækker frisure – også til dit skæg. De fleste kvinder elsker generelt skæg på mænd, så lad gerne dette stå, men husk; det handler om at se sjusket ud; ikke at være sjusket.

Gå op i detaljerne

Vi siger ikke, at du skal begynde at gå med de nye såkaldte ”skægsmykker”, men når det er sagt, så er smykker til mænd faktisk noget, mange kvinder rigtig godt kan lide. Det behøver hverken at være en fingerring eller et armbånd, hvis du ikke er til det; det kan faktisk være noget så simpelt som et flot ur. Et ur signalerer maskulinitet, og finder du et, der passer til din stil og komplimenterer dit tøjvalg, så er du helt sikkert på rette spor.

Kvindernes favorit

Du vil aldrig høre en kvinde sige, at hun har for mange sko. Kvinder elsker sko, og ligeledes elsker de, når (deres) mænd har nogle flotte nogle på af slagsen. Find et par, som passer til dit tøj, og husk at det ikke altid behøver at være det helt traditionelle, du køber. De rette sneakers kan fx se super fede ud til et jakkesæt. Find på Juul-sko.dk.

Husk dig selv

Selvom du ønsker at virke tiltrækkende og derfor følger alle rådene slavisk, så må du altså ikke glemme det absolut vigtigste: dig. Hvis alle kvinder i verden så ens ud, så ville det jo være kedeligt, ikke? Sådan forholder det sig også med jer mænd! Vær dig selv, og find det ur og den frisure du selv bedst kan lide, og så er du sikker på, at pigen du finder – eller pigen du har fundet – er hos dig for lige netop dig og ingen anden.