Bitssæt

Bitssæt

Et bitssæt er stort set uundværligt i værktøjskassen, fordi de sørger for, at du kan skrue skruer i og ud med største nemhed og kun behøver en boremaskine at sætte dem i.

Når du skal vælge et bitssæt kan du vælge den helt sikre vej og købe et, der kommer fra samme producent som den maskine de skal bruges i, men du kan også våge pelsen og købe et af de mange universalsæt, der findes på markedet. Læs med her og bliv klogere på bitssæt.

Populære bitssæt

Hvad er forskellen på bor og bitssæt?

For at være rustet til tænderne skal du have begge dele i din værktøjskasse. Det er to forskellige spidser, der kan bruges til det samme værktøj. De har dog vidt forskellige funktioner og kan på ingen måde bruges som erstatning for hinanden.

Borene er dem, du bruger til at bore huller med – de er lange og ofte med et spiralmønster op langs skæret, der leder overskydende materiale ud af det hul du laver.

Bits er små spidser du sætter i maskinen, når du skal skrue skruer i eller ud. De findes i en række forskellige størrelser og former, så de kan passe til de forskellige skruer du kan risikere at møde på din vej.

Se også: Skruemaskiner

Hvilke bits skal der være i et bitssæt?

Du kan finde mange forskellige bitssæt med alt fra ganske få bits til de helt store pakker med rigtig mange forskellige.

Det vigtigste når du skal finde et sæt, der passer dig er dog, at du sørger for at der er mindst:

  • Bits med lige kærv – som egentlig er en uddøende race. De var meget populære i gamle dage, men du møder dem sjældent i dag.
  • Bits med Krydskærv (PH) – den kærv, der er ækvivalent til stjerneskruetrækkeren
  • Bits med Krydskærv (PZ) – den dobbelte stjerne – med et kraftigt og et mindre kryds.
  • Bits med Torxkærv – den mest udbredte kærv, med seks små spidser.
  • Bits med Sekskantet kærv – er også kendt som umbracco og bruges mest i forbindelse med møbler og cykler.

Har du de fem forskellige former for bits kan du klare stort set alle opgaver. SÅ er det bare et spørgsmål om, hvor mange størrelser der skal være af hver form.

Hvordan sætter du et bit fast?

Når du køber en skruemaskine, så følger der som regel en holder med, så du kan sætte forskellige bits fast i din maskine.

De to mest udbredte former for bitsholdere virker enten ved hjælpe af en skruemekanisme, der strammer holderen om bitten eller ved hjælp af en magnet, der holder det på plads.

De fleste dyrere modeller virker med skruemekanismen mens de billigere modeller bruger magneten.

Alt efter, hvor meget du skal bruge din maskine samt, hvor stor en forskel det gør for dig om bitten sidder fast også når du trækker maskinen tilbage.

Hvad er en bit lavet af?

For at skabe de mest holdbare bits fremstilles de af to forskellige former for metal. Det sørger for, at bitten har en stærk, hård spids, men et blødere og mere fleksibelt skaft, der sørger for at bitten ikke knækker.

For at finde et bitssæt, der holder mere end et par gange, så skal du kigge godt efter, at spidserne er hårde og fremstillet i solidt metal. På den måde får du størst glæde af dine bits i længst mulig tid. Besøg også bitssæt.dk for endnu mere information om bitssæt.