Er du i gang med selv at bygge et hus eller måske blot en terrasse eller fin ny udestue? Så står du tilsyneladende og mangler noget beton.
At købe den slags materiale er ikke ligefrem en hverdagsaktivitet, så det kan være nødvendigt med en hjælpende hånd for at finde ud af, hvor du skal starte, og hvad du skal være opmærksom på.
Færdigbeton involverer trods alt meget arbejde, og det er uden tvivl meget sjovere at få fat i det rette materiale fra starten af, så du ikke risikere at skulle gøre det hele om igen.
Hvilken type færdigbeton skal jeg købe?
Der er mange forskellige typer af færdigbeton. Når du skal vælge beton type er der et par ting, du bør overveje for at sikre, at du ender med at få det helt rigtige materiale:
- Du skal tjekke typens trykstyrke for at sikre konstruktionens bæreevne.
- Du skal tjekke typens holdbarhed, når den udsættes for ting som fugt, frost, mekanisk påvirkning og så videre.
- Du skal tjekke de helt basale ting ved typen – dens konsistens, stenstørrelse, styrkeudvikling, pumpebarhed og så videre.
- Endelig skal du tage hensyn til de særlige forhold omkring dit projekt – ønsker du en bestemt farve? Er der nogle særlige udfordringer i miljøet som vil lægge særligt stort pres på din udvalgte færdigbeton?
Hvis du skal bruge materialet indendørs, hvor der er færre miljøpåvirkninger, er der tale om en passiv miljøklasse.
Hvis du skal bruge det udenfor for eksempel som en terrasse eller bassin, er der tale om aggressive og ekstra aggressive miljøklasser.
Disse miljøklasser siger noget om, hvor hårdfør din udvalgte færdigbeton skal være.
Se også: Flydebeton
Hvilken stenstørrelse skal jeg vælge?
Stenstørrelsen er vigtig, når du skal købe færdigbeton. Har det en stor Dmaks (største stenstørrelse) giver det rigtig god hærdnet færdigbeton, men det kan være svært at arbejde med, da det kan være for stort til de hulrum, det skal udfylde, og måske er for stort til pumpeslangen.
En lavere Dmaks betyder en mindre stenstørrelse. Det betyder et materiale, der ikke hærder lige så godt, men som til gengæld er meget lettere at lægge.
Hvor skal jeg bestille færdigbeton fra?
En ting, som du er nødt til at være opmærksom på, er hvor du bor i forhold til det sted, du vil bestille beton fra. Du befinder dig nemlig i den sjældne problematik, at du ikke kan få færdigbeton fra hvor som helst i landet.
Dette skyldes, at der er et smalt tidsrum for, hvor længe blandingen er brugbar. Hvis du derfor betaler et firma for at blande og levere, er du nødt til at vælge et firma, der er i stand til at nå frem til dig, før blandingen stivner og bliver umulig at arbejde med.
Hvis du blot skal have en smule færdigbeton til et lille stykke terrasse, kan dette selvfølgelig ofte klares ved at leje en betonblander – forudsat at du har forstand på, hvordan materialet skal bandes – men hvis du for eksempel skal have lagt et fundament til et nyt hus, bliver det svært at gøre den slags uden hjælp udefra. Så dan dig et overblik over de mulige firmaer, der er i dit lokalområde, eller som er tæt nok på til at kunne hjælpe dig.